Tirsdag aften var Azzaro la Marc ikke eneste danskfødte vinder på Sundbyholms Travbane – også Mosquito vandt
Mosquito er opdrættet i Kinnerup i Nordjylland af Preben Sørensen og Niels Moreau og er efter Infinitif – Kiwi Jet – en søster til avlshingsten Hövding Lavec.
Svenskregistrerede Mosquito, der trænes af Krister Jakobsson på Bollnäs startede for fjerde gang i karrieren, og vandt for Ulf Ohlsson i 1.17.0a/2140 m – præmie 20.000 SEK.
Det var anden sejr til Mosquito, der nu har tjent 40.700 SEK i karrieren.
En lillebroder til Mosquito, Notorious Flax (Prodigious) blev solgt på Aalborg-auktionen i fjor for 55.000 kroner, og er nu i træning hos Peter Jensen. Den er godkendt i 1.24.0/2140 m på Åby.