TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kim P’s danske derbyhåb skuffede

af | Nyheder

Mandag middag sæsondebuterede den danske 4-åring It’s Now or Never, der trænes af Kim Pedersen, i et løb på Färjestad som favorit.

It’s Now or Never (Googoo Gaagaa) vandt tre sejre i seks starter som 3-åring og forventningerne til den delvist danskejede hest i år er store.

Mandag middag sæsondebuterede It’s Now or Never med Per Oleg Midtfjeld i sulkyen som favorit i 2. løb ved Lunch-travet på Färjestad, men desværre kvalte hesten sig undervejs og sluttede sidst over mål i 1.18.6a/2140 m.

Løbet vandtes af Bring me the News (SJ’s Caviar) med Jonas Moberg i 1.15.0a/2140 m.

Dommerkomiteen var ikke tilfreds med travet på It’s Now or Never, der fik 10 dages startforbud.

Bedre gik det for de tre andre heste som Kim Pedersen havde med til Färjestad.

Thai Vermont sejrede kort foran Muscle Will.

Thai Vermont (SJ*s Caviar) med Björn Steine sejrede i 1.14.8a/2140 m – præmie 25.000 NOK og så blev det til en tredjeplads til Barcelona Broline med Bjørn Steine i 1.15.2/2140 m – præmie 8.500 SEK efterfulgt på fjerdepladsen af Loveheart CD med Per Oleg Midtfjeld i 1.16.4 – præmie 6.500 NOK.