TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kim Pedersen vandt Norsk Trav Kriterium

af | Nyheder

32-årige Kim Pedersen, der kun har fået travtræner i få år i Norge, vandt søndag eftermiddag sin hidtil største sejr, da High Flyer, som han træner,  vandt en sikker sejr i Norsk Trav Kriterium med en førstepræmie på ¾ million kroner.

KIm Pedersen

Det er blot tre år siden nordjyden Kim Pedersen nedsatte sig selv selvstændig travtræner i Norge, men i dag vandt han et af sportens allerstørste løb, Norsk Trav Kriterium med High Flyer kørt af Erlend Rennesvik.

High Flyer (Bold Eagle), der startede for syvende gang i karrieren, var spillet til favorit og med Erlend Rennevik i sulkyen formelig eksploderede den 3-årige hingst med 600 meter tilbage og fra en position i tredje par udvendigt  og var i spids i opløbssvinget.

En position den kunne holde hele vejen hjem til sejr foran Custom Cheval (Farifant) med Svein Ove Wassberg i 1.13.1a, der sluttede fint af ned gennem opløbet, mens Mr Chocolate (Dream Vacation) med Gunnar Austevoll blev nummer tre i 1.13.9.

-Det er stort det her, sagde en rørt Kim Pedersen efter løbet.

-Men jeg er så glad på ejernes vegne. De har vist mig stor tillid hele vejen igennem, og det her er måden at kunne betale deres tillid tilbage på.

-Vi købte High Flyer kort efter den var født, og den har været i træning hos Morten Juul i Skive, der har gjort et godt arbejde med den.

-Det er klart, at med dens afstamning har der været forventninger til High Flyer, og tidligt som 2-års kunne jeg mærke, at han var noget specielt. High Flyer blev imidlertid syg i efteråret i fjor, men er kommet flot tilbage, siger Kim Pedersen.

Der var 750.000 kroner i førstepræmie i Norsk Trav Kriterium og vindertiden 1.13.0a/2100 m er den næsthurtigste i løbets historie.

Som nævnt er High Flyer efter Bold Eagle, mens hans moder, Beverley B R (Donato Hanover) kommer ud af en af norsk travsports stærkeste søskendeflok med bl.a. derbyvinderen Eldorado BR, den ubesejrede tophoppe Hillary BR,  Ghazi BR, Angelina BR m.fl.

Kim Pedersen-trænede High Flyer vinder Norsk Trav Kriterium foran Custom Cheval