TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kim P. og Bo W. i top i Norge

af | Nyheder

Kim Pedersen og Bo Westergaard er begge i Top 10 i norske statistikker.

Uanset om det gælder den totale sum af indkørte præmier til stalden eller om det gælder den gennemsnitlige indtjening pr. start, så er både Kim Pedersen og Bo Westergaard fint placeret i Norge.

Kim Pedersen stald indkørte 3.492.799 kroner, hvad der placerer ham på en sjetteplads.

Kim Pedersen sendte 147 gange heste til start. Det blev til 35 sejre, 25 anden- og 18 tredjepladser.

Bo Westergaard havde 232 startheste, der var norskregistrerede, og derfor tæller i den norske statistik.

De vandt 61 sejre, 25 anden- 22 tredjepladser og tjente i alt 2.414.607 kroner, hvad der placerer Bo Westergaard på 10.pladsen.

Det Norske Travselskap har også lavet en statistik, hvor træningsstaldene placeres efter hvor meget der er indkørt pr start.

Her ryger Kim Pedersen op på en tredjeplads efter Geir Vegard Gundersen og Øystein Tjomsland med 23.761 kroner i snit pr. start.

Bo Westergaard slutter på denne statistik på en 13. plads med 10.408 kroner.

På en statistik over sejrsprocenter er Bo Westergaard på en femteplads med 26.4%, mens Kim Pedersen er på 8. plads med 23.8%.