TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kihlström og Redén slog til igen

af | Nyheder

Der findes vel ikke det svenske storløb som Ôrjan Kihlström og Daniel Redén IKKE har vundet – søndag eftermiddag vandt de Stochampionatet med 2.4 mio. SEK for anden gang. Og endda i verdensrekordtid.

Honey Mearas med Ôrjan Kihlström vinder Stochampionatet i verdensrekordtid 1.12.8a/2640 m. Foto Kanal 75

Selv om ryggen volder Ôrjan Kihlström meget store problemer, så var han på plads på Axevalla søndag eftermiddag, men begrænsede sine køreture til to – begge for Daniel Redén.

Og ja – Kihlström vandt med dem begge.

Først med sidste års vinder af Stochampionatet, Diana Zet – og siden tog han en ny sejr i dette prestigetunge løb, da han bragte Honey Mearas til en sikker sejr i 1.12.8a/2640 m – ny verdensrekord – en forbedring fra Ultra Brights 1.13.0 – sat ved sejr i Stochampionatet 2017.

Honey Mearas, der startede fra anden række, sad i tredje par udvendigt undervejs, og afgjorde let sagen til sin fordel.

2.4 millioner SEK i førstepræmie inkl.. Premiechancen.

Hoppen har en meget spændende afstamning med Readly Express som fader og Khao Manee (Muscles Yankee) som moder.

Khao Manee er en ren guldhoppe.

Udover Honey Mearas, der nu har tjent 3.6 mio. SEJK er hun også moder til Darling Mearas (Cantab Hall) 1.08,2 – 7. 3 mio. SEK og Milady Grace (Ready Cash) 1.12.2 – 3.5 mio. SEK.

Moderlinjen er svensk og går tilbage til Nancy Gay – født 1943.

I Stochampionatet galoperede danskejede Hill’s Angel med Johan Untersteiner i bagfeltet på opløbshjørnet.

Dagens anden Panamera-starter, 3-årige Top of the Hill besatte en fjerdeplads.