TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kick-off på Bornholm

af | Nyheder

Så blev det også tid til sæsonstart på Bornholm og det er ingen aprilsnar!!!

I eftermiddag går klippeøen i gang med deres sæson 2017 og det sker med et program bestående af otte løb.

Gensyn med Bravo

De sidste løbsdage på året 2016 startede Bravo Hornline (San Pellegrino) ikke efter en galop i sin seneste start, men her på åbningsdagen er han til start og han er særdeles sejrsvant her på klippeøen så de andre skal helt givet tidligt op for at besejre Kim Hjorts hest.

Frank med fem ture

Efter lang tids fravær grundet operation og ingen køreture i hele 2016 er Frank Mikkelsen tilbage som aktiv og nu vil han køre væddeløb.

Hans sidste køretur ligger tilbage til oktober 2015, hvor han vandt med Max Brogård (Chipmate), som er en af favoritterne for broderen John i Åbningsløbet for hurtigste klasse.

John kæmpede hårdt om titlen som amatørchampion med en anden John med efternavnet Gommans og han bliver også værste imod i dette åbningsløb med Picasso Jetset (Gill’s Victory), men begge er havnet i anden række og det kan måske åbne for en overraskelse.

Ellers er Frank Mikkelsen med i fem løb på denne åbningsdag og umiddelbart ligner hans sidste køretur – San Siro (Deliberate Speed) – hans bedste chance på dagen, mens flere af de andre er mere outsiderbetonede.

Løbene køres i eftermiddag med start kl. 12.45 og 8. og sidste løb kl. ca. 15.15.

Baneprogrammet kan downloades her: Baneprogram Bornholm