Kenneth P. Hansen’s store dag
Amatørtræneren Kenneth P. Hansen havde en stor dag på Falsters finaledag, idet hans heste vandt to af de fire årgangsmesterskaber.

Lunden-amatøren Kenneth P. Hansen har i mange år været synonym med succesfulde ungheste.
Og sådan er det stadig.
Både 2-års mesterskabet og 3-års mesterskabet på Falster på finaledagen vandtes af Kenneth P. Hansen-trænede og ejede heste.
Killer Choice (Prodigious), som han ejer sammen med nogle kammerater i pseudonymet Stald Fuengirola, sejrede sikkert i 1.18.3a/2140 m foran Magnus Ladegaards Knock on Wood med Jörgen Sjunnesson i 1.18.4.
Derimod måtte Kenneth P Hansen egen, Iron design (SJ’s Caviar) kæmpe hårdere for sejren i 3-års mesterskabet, hvor Peter Spenglers Indeed med Ken Ecce var en overfrakke undervejs, og blot var hoved og hals efter over mål.

Kamp om sejren i 1. løb. 5 års Mesterskabet, hvor Bjarne Christiansens Glad Nock med Steen Juul var storfavorit til 12:10 – – ja, faktisk var den opløbskamp endnu tættere end i 3 års Mesterskabet.
Men lokale Mulberry (Maharajah) med Henrik Thomsen, der sad i spids undervejs, klarede at holde sig der til målstregen var passeret.
Der var dog kun en mulespids til forskel!
I 4 års Mesterskabet var Hans Henning Kristoffersens Henrik Will (Great Challenger) med Ken Ecce også spillet til 12:10, og her blev tilliden let indfriet foran Handsome Henry W A med Anders F. Jensen.
Rene Kjær, der for 14. gang bliver træner champion på Falster, vandt udover med de to Kenneth P. Hansen-heste også med Thomas Grønbæks Irony Dilli (Broad Bahn) og nåede derved op på 19 sejre på Falster i år.
Nicolai Olsen blev amatørchampion med 11 sejre, Christian Nissen jockeychampion for andet år i træk med 2 sejre, og montéchampion Anna Green med 1 sejr.