TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kenneth har en champ!

af | Nyheder

Umiddelbart ser det ud til at det navn som Lunden-træneren Kenneth Nielsen i 2014 valgte at give sit føl passer fantastisk godt – Champ.

Champ med Kenneth Nielsen. Foto Kim Gudmand

Champ med Kenneth Nielsen i sulkyen startede for anden gang i karrieren fredag eftermiddag på Charlottenlund Travbane, og den leverede en fremragende præstation, idet den vandt legende let i 1.15.5/2020 m volte start.

– Jeg fik nok kørt lidt for tidligt med Champ, men han virkede så fin, så derfor sendte jeg ham afsted med 700 meter tilbage, sagde Kenneth Nielsen efter den flotte sejr.

-Jeg vil fortsat matche ham i almindelige løb, så han kan få lært jobbet, og Kriterium er slet ikke på tale, idet han for længst er slettet til det, sagde Kenneth Nielsen.

-Champ er med til at gøre det dejligt at være travtræner, og forhåbentlig kan den være med til at skabe reklame for min stald, så vi får lidt flere heste at arbejde med, sagde Kenneth Nielsen.

Champ er ingen tilfældig hest hos Kenneth Nielsen.

Kenneth Nielsen har selv været med til at lave den på tegnebrættet, idet dens fader er Prix d’Amerique-vinderen Oyonnax, hvis ejere Kenneth Nielsen på et tidspunkt lærte at kende og fik så fint et forhold til, at han kørte Oyonnax i Elitloppet i Stockholm.

Det var derfor ikke svært for Kenneth Nielsen at beslutte sig for at køre til Frankrig for at få sin med sin hoppe Vitesse Søndervang bedækket med Oyonnax.

Resultatet blev Champ!

Kenneth Nielsen med Champ efter den sikre sejr,. Foto Kim Gudmand