TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kendt træningscenter lukker

af | Nyheder

Den 1. oktober lukker det kendte amerikanske træningscenter Showplace Farm i New Jersey. Dermed har krisen i amerikansk travsport – og især i Staten New Jersey kostet endnu et offer.showplace logo

Showplace farm var stedet, som vi skulle besøge, når vi var på tur i USA.

Elegant og velholdt og hjemsted for nogle af de største trænere.

Det var her legendariske Stanley Dancer i sin tid trænede sine heste i sommerhalvåret, og siden har kendte navnet som Per Eriksson, Ron Gurfein, Steve Elliott, Linda Toscano og mange flere haft Showplace som rammen om deres træningsvirksomhed.

Inden for de seneste år er to Hambletonian-vindere blevet trænet fra Showplace Farm, nemlig Donato Hanover (Steve Elliott) og Market Share (Linda Toscano).

Showplace Farm ligger ikke langt fra Freehold Raceway, hvor man akkurat som på The Meadowlands, har skåret ned på antallet af løbsdage henover året. Det betyder, at flere trænere nu satser på løbene i Pennsylvania og Ohio, hvor pengepræmierne er større på grund af tilskud fra casino-spillet, og derfor ikke ønsker at bruge træningsfaciliteterne i New Jersey..

New Jersey har flere andre træningscentre for traverne.

Ikke langt fra Showplace Farm ligger Gaitway Farm, hvor bl.a. dansker-træneren Dewayne Minor tidligere holdt til.  samt bl.a. White Birch Farm, Winners International, Magical Acres m.fl.

Inden for de seneste år er det store og velrenoverede Perretti Farms, der hvert år opdrættede over 100 travere og pacere, også lukket på grund af krisen i New Jersey.