TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kender du Guldborgsund Væddeløbsforening?

af | Nyheder

En ny forening er på vej til at se dagens lys inden for dansk travsport – Guldborgsund Væddeløbsforening.

Ska Nykøbing F Travbane A/S have et driftsbudget til at hænge sammen for 2016 med hjælp af Guldborgsund Kommune – så skal der dannes en ny væddeløbsforening – for kommunen må ikke støtte et privat aktieselskab.

Derfor er man nu færd med at stifte Guldborgsund Væddeløbsforening, der skal leje Nykøbing F Travbane af aktieselskabet, der ejer banen, og Væddeløbsforeningen skal forestå den daglige drift af travbanen.

Egentlig var brikkerne til en økonomisk løsning for Falster-banen på plads til et byrådsmøde den 12. november, men en forvirring om, hvad der var sagt på et møde med Kulturministeren, betød at punktet blev taget af dagsordenen.

Nu er forslaget på vej tilbage, og i dag har ansøgningen fra Guldborgsund Væddeløbsforening under stiftelse været behandlet i Økonomiudvalget i kommunen og går nu videre til behandling på det næste Byrådsmøde, der afholdes den 17 december.

I indstillingen for Økonomiudvalget lægges der op til, at der ydes Væddeløbsforeningen et afdrags- og rentefrit lån over fem år på 1 million kroner, der udbetales med 500.000 kroner i 2016 og 500.000 roner i 2017.

Hvis Byrådets ser positivt på Økonomiudvalgets indstilling  har Nykøbing F Trav/Guldborgsund Væddeløbsforening sit driftsbudget klart.

Så mangler der blot en hurdle for banens fortsatte eksistens!

Nemlig at totalisatorspillet overdrages til Dansk Hestevæddeløb.

Se om sagen på dette link – sag 249 – klik her