10 jun2022
Ken Ecce skal køre Calle Crown i Finland
Tomas Malmqvist har sikret sig Ken Ecce til at køre Calle Crown i Kymi Grad Prix i Finland lørdag den 18. juni.
-Malmqvist har netop ringet og tilbudt mig køreturen, og selvfølgelig sagde jeg ja tak, fortalte Ken Ecce på Derby25 Live fredag eftermiddag.
Kymi Grand Prix, der køres på Kouvola-banen, har en førstepræmie på 100.000 Euro og foreløbig er følgende syv heste inviteret til at starte:
Ce Bello Romain (vinder 2021)
Calle Crown
Oscar L.A.
Önas Prince
Earl Simon
Jason’s Camden
Night Brodde
Feltet skal være på 10 heste og ventes først fuldtalligt efter søndagens Oslo Grand Prix.