TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ken Ecce-sejr på Jägerrso

af | Nyheder

Flere danske heste og kuske var tirsdag aften til start på Jägersro – bedst gik det for Ken Ecce.

Eurostone vinder sikkert for Ken Ecce

Ken Ecce startede 4-årige Eurostone (Wishing Stone), der var spillet til nedfavorit til odds 3,34 i 2. løb. Her deltog også Axel Jacobsen med Maggan Håleryd, der imidlertid galoperede og sluttede uplaceret i 1.17.9.

Eurostone, der ejes af Stald Sotto, startede for anden gang i år, og kunne som vinder forbedre sin rekord til 1.14,8a/1640 meter.

Der var 30.000 SEK i førstepræmie.

Steen Juul var på Jägersro med to heste og bedst gik det med Elephant, der blev nummer tre, mens Chablis blev nummer fem.

Michelle Mønster var også på Jägersro, hvor hun skulle ride Paul Hagoorts Innovation Love, som hun for lidt over en måned siden var en fin sejr med på Bjerke.

Innovation Love var spillet ned til odds 1,41, men overraskende kunne parret ikke indfri forventningerne.

Pax med Jessica Pilenberg gik til spids efter 1000 meter, og selv om Innovation Love og Michelle Mønster angreb godt, så afviste Pax og sejrede i 1.15.3/2180 m, mens Innovation Love noteredes for 1.15.4 på andenpladsen.