Ken Ecce blev nummer to med Tomas Malmquist-trænede Fiftyfour i Svenskt Trav-Kriterium -en placering, der gav 2 millioner kroner i præmie!

Dermed har Ken Ecce forbedret sin egen personlige rekord fra i fjor, hvor han indkørte 5.847.904 SEK, idet han med dagens millionpræmie nu har indkørt 5.936.790 SEK.
Om løbet fortæller Ken Ecce:
Vi kom jo til at sidde godt til fra start i andet par udvendigt og jeg var ikke ked af at have fået ryg på favoritten Our Pride med Magnus A. Djuse – i hvert fald ikke til at begynde med.
-Men ned ad sidste langside kunne jeg fornemme, at ryggen på Our Pride alligevel ikke var så god, så jeg søgte ned i banen og kom indvendigt for Our Pride og ud til angreb, men da var Fame and Glory og Goop over alle bjerge.
-Jeg ved ikke om vi med en anden udvikling i løbet kunne have truet Fame and Glory – Goop havde jo stadig noget at køre med, men Fiftyfour var heller ikke tom over mål, siger Ken Ecce.
Dommerkomiteen undersøgte episoden, da Ken Ecce trak ned i banen, hvor også Johan Untersteiner var på vej frem.
-Jeg var på vej ned, da Johan kom bagfra fra, og det kunne dommerne også godt se, siger Ken Ecce.
Det kan blive til flere præmiekroner og procenter til Ken Ecce og Fiftyfour i år.
-Fiftyfour er kvalificeret til at starte i Breeders Crown, men jeg har endnu ikke talt med Tomas (Malmqvist) efter løbet i dag om de videre planer for hesten slutter Ken Ecce.
