TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ken Ecce i topform

af | Nyheder

Efter sin blodprop for en uge siden var Ken Ecce tilbage i sulkyen på Jägersro tirsdag aften – og han var meget stærkt kørende.

Ken Ecce var ude i tre løb, og det resulterede i to sejre og en målgalop som nummer to!

Family Dream E T

Aftenen blev indledt med sejr med den 3-årige Family Dream ET (Dream Vacation), der trænes af Pål Tung.

Family Dream E T sluttede fint af til sejr i 1.18.4/2140 m – præmie 30.000 SEK. Vinderodds var 5,32.

I 5. løb kom Ken Ecce igen på vinderpladsen med Jan Pedersens Alonso Cæsar (Great Challenger).

Efter en rolig start kørte Ken Ecce frem til dødens efter 500 meters kørsel, og ind mod opløbssvinget sendte han Alonso Cæsar til spids.

Alonso Cæsar

Ingen var i stand til at true Alonso Cæsar, der sejrede sikkert i 1.16.7/2140 m – præmie 30.000 SEK – vinderodds var 1.75.

I 10. løb kørte Ken Ecce Pål Tungs Rocky Pop, der undervejs sad i dødens på førende Spring Alone med Markus Waldmüller.

Ind i opløbet satte Ken Ecce førerhesten under pres, men det resulterede i at Rocky Pop galoperede en sikker andenplads væk.

Spring Alone (Home Aline) sejrede let i 1.15.6a/2140m foran Amandarin R med Svend Dyhrberg i 1.16.3.

På tredjepladsen fulgte Flemming Larsen-trænede Boy Boy StarM med Christian Nissen i 1.16.4 – Jeppe Juel, der havde flere køreture på Jägersro, var nummer seks med Tomas Malmqvists Borups Rally.

Jeppe Juel havde i alt seks køreture på Jägersro – bedste placering var en sjetteplads med Baltic Stables Crown Wood.

Decembermontén gav sejr til Henriette Larsen med Nemo Rols (Good as Gold) – her var Christina Lindhardt nummer fem med Frank Sørensens Thisismylife, mens Michelle Mønster sluttede uplaceret med Martinus Nørskovs Valiant Dalimo.

For Henriette Larsen var det sæsonsejr nummer 32 i 305 starter, og den dygtige danske pige har indkørt/redetover 2.5 mio. SEK i 2018.