TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Katia Bøgedal kører for Danmark i EM

af | Nyheder

Den 28. april afvikles EM for kvindelige amatørkuske på Malta, og Katia Bøgedal fra Nykøbing F Travbane skal repræsentere Danmark.

13 kuske fra lige så mange lande skal dyste om titlen Europamester i fire løb på Marsa-banen på Malta, den 28. april.

Deltagerne ankommer fredag den 26. april og om lørdagen er der arrangeret rundtur på Malta, så deltagerne kan se øens kulturelle perler.

Det er ikke fordi Danmark har de stolte traditioner i dette EM, der har været afviklet siden 1973.

To gange har vi dog haft en Europamester – i 1975 var det Merete Andersen og i 2012 Bitten Jensen.

Desuden er det blevet til en andenplads i 2014 ved Pernille Rasmussen.

Læs mere om EM for Damer på FEGATs hjemmeside – klik her