TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kasper Foget-sejr på The Meadowlands

af | Nyheder

The Meadowlands kører i denne uge tre løbsdage – torsdag, fredag og lørdag – og blandt torsdagens vindere var Kasper Foget med den 4-årige Four Under Par.

Efter at have varmet op i fire løb på Harrahs Chester torsdag eftermiddag med en femteplads som bedste resultat, gik turen til The Meadowlands, hvor Kasper Foget havde en enkelt køretur med den 4-årige Four Under Par (Swan for All).

Four Under Par startede for fjerde gang fra Per Engbloms stald og var storfavorit til 2 gange pengene.

Four Under Par og Kasper Foget indfriede let forventningerne og sejrede i 1.11.8.

Det var sejr nummer 9 til Four Under Par i år i 25 starter – der var 4.500 dollars i førstepræmie og det er i alt blevet til 76.959 dollars i år.

For Kasper Foget var det sejr nummer 27 i 292 starter i år og med førstepræmien rundede han 400.000 dollars i indkørte præmier.

I eftermiddag, lokal tid skal Kasper Foget køre i seks løb på Harrahs Chester, der har i alt 15 løb på programmet.

På papiret er det ikke de bedste chancer Foget her har.