TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kasper Foget på ”busmans holiday”

af | 18. dec 2021 | Nyheder

Efter et flot sæson i USA er Kasper Foget nu på Juleferie hos forældrene i Skive, men køre væddeløb skal han også herhjemme.

Kasper Foget

I England opstod udtrykket ”a busmans holiday” i 1840-erne og blev brugt om personer, der tog på ferie, men som alligevel fortsatte med at arbejde med det de normalt gjorde til hverdag.

Og det er lige nøjagtig var Kasper Foget gør nu – om end ikke på heltid!

I USA har Kasper Foget i år haft sin hidtil bedste sæson – ja, ingen danskere i amerikansk travsport har nogensinde kørt i så mange løb og vundet så mange sejre på en enkelt sæson, som Kasper Foget har gjort i år!

149 starter i totalisatorløb med 18 sejre er det blevet til, men hertil kommer yderligere 39 starter i qualifiers (prøveløb).

I de tre sæsoner Kasper Foget har kørt løb i USA er det i alt blevet til 24 sejre, så han er endnu et stykke efter alle tiders mest vindende dansker i USA, Fritz H. Haug, der vandt 45 sejre som kusk i sin karriere.

Men mon ikke Kasper Foget runder Haug – hvis ikke til næste år så året efter, for i de seneste måneder har den 28-årige dansker fået flere køreture for andre trænere end sin arbejdsgiver, Per Engblom.

I går kørte Kasper Foget Facebook på Charlottenlund Travbane, som han bragte ind på en fjerdeplads, og i dag, hvor der er løb på Skive Trav fra klokken 11.00, skal han køre moderens D A D Flamingo, som han tidligere på året vandt to løb med i tre starter, da Kasper Foget var hjemmefor at få fornyet visum.

D A D Flamingo med Kasper Foget starter i 1. løb med 40 meter tillæg på distancen 2550 meter – og har topchance.

Der er i alt 10 løb på programmet og især i de to sidste løb  er der stor startvillighed – 14 heste i et montéløb og 15 i amatørløbet.

De nye restriktioner, som Regeringen har indført i samfundet på grund af Pandemien, træder først i kraft søndag morgen, så er der fortsat mulighed for at opleve travsport live i dag på Skive Trav.

Fra søndag kan man fortsat komme i en restauration eller staldcafe på en væddeløbsbane i forbindelse med en løbsdag, men tilskuerpladserne vil være lukket land.

Tilbage til Skive , hvor Rene Kjær har fundet en sikker vinder – læs hvem det er klik her

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her

Derby25-programmet – klik her