TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kari fik ret og spillerne hjælp

af | 8. okt 2016 | Nyheder

Som vi skrev inden V75-spillet troede Kari Lähdekorpi meget på Victory Bonsai og han fik ret selv om det skete på en lidt anden måde end forventet.

Victory Bonsai - Foto: Kanal75.se

Victory Bonsai – Foto: Kanal75.se

Favoritten Bravo Navarone galopperede nemlig fra start og Victory Bonsai fik en “karusseltur” i 3. spor i første sving og nåede spidsen efter 700 meter og fik lov at indlede kilometeren i 1:11,5!!

Mika Forss havde held til at dæmpe farten lidt de næste par hundrede meter og ned ad sidste langside lignede den finske hest en rund million ligesom i sidste sving.

Intet bed på finnen i opløbet og sejren blev ganske suveræn på 13,2/2140 auto før Rondine d’Asolo, der kom på open stretch efter at have sluppet spids til Victory Bonsai efter 700 meters kørsel streget på 24%.

– Det hjalp selvfølgelig, at Bravo Navarone galopperede, men jeg troede jeg skulle komme til spidsen. Det blev dog hård kørsel og der var ikke meget i behold til slut. Alligevel et fint resultat, sagde Mika Forss efter sejren.

Så en glimrende hjælp fra den tidligere Halmstad-træner, men spørgsmålet er trods alt hvad der var sket hvis ikke Bravo Navarone havde galopperet.

Erik Adielsson, der kørte Bravo Navarona var ærgelig efter galoppen.

– Det føles rigtig skidt. Han var meget irriteret efter afcantringen og vældig stresset før starten og det plejer han ikke at være, fortalte Adielsson efterfølgende.

Se løbet her: Victory Bonsai