TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kanonomsætning på JVB

af | Nyheder

En løbsdag søndag aften med nordisk spil er bare sagen – ikke mindre end 3.9 millioner kroner blev der i alt omsat for på Jydsk Væddeløbsbane søndag aften. Heraf tegner den danske omsætning sig for knap 20%.

For anden gang i år havde dansk travsport fået muligheden for at arrangere løb i forlængelse af en norsk storløbsdag søndag aften.

Og med en jackpot i V65-spillet, der gav udsigt til en førstepræmiepuljen på 1.3 millioner kroner, så var der lagt op til en stor omsætning.

Den kom også.

3.925.003 kroner blev der i alt omsat for til løbene på Jydsk Væddeløbsbane – og det er naturligvis den højeste omsætning nogensinde i banens historie.

Den danske andel af omsætningen beløb sig til 768.170 kroner – det er 19.6% af den samlede omsætning.

Kaj Jensen-trænede C D med Birger Jørgensen var en af søndagens fine vindere. Foto Ole Hindby

-På banen blev der spillet for i alt 146.898 kroner, og det var ikke tilfredsstillende, siger den nytiltrådte direktør Flemming Sunn.

-Nej, det synes jeg ikke var godt nok, men vi har heller ikke været så gode til at gøre opmærksom på, at vi kørte denne løbsdag søndag aften. Det kan der være flere grunde til, men det er i hvert fald noget jeg vil forsøge at få rettet op på. At der henunder aften også kom en gevaldig regnskylle kan også have holdt væk hjemme, siger Flemming Sunn.

Da dansk travsport tidligere år havde et sådant søndags-aften arrangement var det på Charlottenlund Travbane i fortsættelse af løbene på Jarlsberg, og her blev omsætningen i 10 løb på lunden – og udne jackpot i V65 på 3.532.909 kroner.