Kun én gang tidligere har en dansk kusk vundet Oslo Grand Prix – det var Preben Kjærsgaard med Meadow Roland i 1990, hvor parret førte fra start til mål!

I eftermiddag kan Bo Westergaard med Get a Wish kopierer Preben Kjærsgaards taktik med Meadow Roland og føre fra start til mål.
Fra startspor 2 bag startbilen har Get a Wish alle muligheder for at lægge sig i spidsen, og derfra kan Bo Westergaard styre slagets gang.
Den danske Derbyvinder 2022 kommer til Oslo med et par besnærende sejre i bagagen – begge vundet efter recepten.
Spids og slut!
Selvfølgelig er konkurrencen skærpet i forhold til sejrene på Forus, hvor Get a Wish sejrede i 1.112.a/1609 m og fra Lunden, hvor sejren blev hjemført i 1.11.1a/2000 m.
Men netop den sidste præstation indikerer, at Get a Wish har en god mulighed for at gå til tops i eftermiddagens norske storløb.

Fra morgenstunden er Get a Wish da også favorit – om end svag favorit – i det nordiske V75-spil.
Han er afkrydset på 19%, mens næstfavoritten Oscar LA med Joakim Løvgren er afkrydset på 15%.
Det samme er sidste års vinder, Stoletheshow med Frode Hamre – i fjor sad Stoletheshow i spids fra start til mål og vandt i 1.10.4a/2100 m.
I år kommer Stoletheshow fra to hårde heat i Elitloppet og så har den desuden fået startspor i anden række – som nummer 9.
Og den er klart bedst fra spids.
Bo Westergaards anden kandidat i løbet, Seven Nation Army med Nicklas Korfitsen fik sit internationale gennembrud i netop Oslo Grand Prix i fjor, hvor parret sluttede på en fjerdeplads.
Foran sig havde Seven Nation Army – udover Stole the Show også San Moteur og Cicero TG – Cicero TG med Magnus Teien Gundersen er også med i år, og jeg synes faktisk den er undertippet og blot spillet på 3%.
Kun Kim Pedersens Hell Patrol med Svein Owe Wassberg er med 2% spillet mindre.
Seven Nation Army er afkrydset på 10%, og kan den komme fri fra indersporet og få en god placering i anden/tredje par udvendigt, så kan den afslutte til en topplacering!
10-årige Moni Viking med Björn Goop har atter rejst sig efter en skade og var nummer seks i Harper Hanovers Lopp på Solvalla – den er spillet på 14 %.
Som Seven Nation Army er Paul Hagoort-trænede Hades de Vandel med Robin Bakker spillet på 10%.,
Den har ikke startet siden andenpladsen i Olympiatravet for en måned siden, hvor San Moteur var en sikker vinder.
Oslo Grand Prix er sidste afdeling af V75-spillet og starter klokken 17.30.
