TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan vinde verdens største montéløb for tredje gang i træk

af | 18. jan 2024 | Nyheder

På søndag rides Prix de Cornulier på Vincennes, der med en samlet præmiesum på 700.000 Euro er verdens største montéløb – Den 9-årige hoppe Flamme du Goutier har vundet løbet de sidste to år og er atter starterklæret.

Sådan så det ud da Flamme du Goutier med Matthieu Mottier vandt Prix de Cornulier 2023. Foto Gerard Forni

Det er noget af en statistik i montéløb som Thierry Duvaldestin-trænede Flamme du Goutier har.

Den nu 9-årige datter af Ready Cash har siden hun startede løbskarrieren blot startet seks gange i montéløb – alle starter i Gruppe 1-løb, og det er blevet til 4 sejre og 2 andenplads!!

Matthieu Mottier, red hende til sejr i Prix de Cornulier i fjor, skal på søndag orsøge at bringe Flamme du Goutier til sejr for tredje gang i træk i Prix de Cornulier.

Akkurat som tidligere år har Duvaldestin forberedt Flamme du Goutier i sulkyløb – sidst hun startede var i Prix de Bourgogne Nytårsaftensdag, hvor hun blev nummer syv i 1.10.5/2100 m.

Redigeret indslag