TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan tysk travsport spå om fremtiden?

af | 22. jun 2023 | Nyheder

I eftermiddag drager den fynske træner Rene Feltheim til Hamburg for at starte fire heste – og to af dem har fremtidige resultater i programopstillingen.

Enten forsøger det tyske centralforbund, HVT sig som spåmand eller også er der sket indtastningsfejl i sommervarmen!

Fakta er, at hos såvel Calito som Farasi Surprise, som er to af Feltheims startheste, er der indtastet starter på datoer, der ligger frem i tiden.

Calisto skal således starte den 25. september i Odense, hvor den bliver nummer fire i et løb, som Gladiator vil vinde!

Se HVTs oplysninger – klik her

Farasi Surprise skal næste gang starte den 2. december i Odense, hvor den slutter uplaceret!

Se HVTs oplysninger – klik her

Sådanne oplysninger vil være guld værd for spillerne – hvis de ellers var realistiske.

Men her er der tale om indtastningsfejl, der ikke er fanget i programkorrekturen.

Calito kommer til Hamburg med sejr i sidste start på Lunden og Farasi Surprise startede sidst i Skive, hvor den sluttede uplaceret.

Udover Calito og Farasi Surprise har Feltheim også Getaway Vincent og Hanke Vincennes med til Hamburg.

Se baneprogrammet klik her