TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Stald Ritas millionhest overraske?

af | Nyheder

I eftermiddag får Stald Ritas franske 4-åring, Grand Art sin første start fra træner Erik Bondos stald. Det sker i 8. løb på Vincennes og på forhånd er der ikke mange, der tror på hestens sejrschancer i løbet.

Grand Art

Eftermiddagens start for Grand Art (Prodigious) blev den første siden den 28. november, hvor den galoperede i opløbet.

I eftermiddag starter Grand Art med Gabriele Gelormini i 4-årsløbet, Prix de Pont-Audemer – 8. løb med start klokken 15.52 – på Vincennes.

Det er første gang hesten starter efter den er skiftet fra Paul Hagoort til Erik Bondos træning.

I væddeløbsavisen, Paris Turf er Grand Art rangeret som tredjesidst i feltet på 11 hest, og Erik Bondo ligger da heller ikke højt med hensyn til hestens vinderchancer.

-Det er en dejlig hest, men jeg er lidt usikker på hans form. Starten i dag er en test på at få at vide, hvor han er henne formmæssigt, siger Erik Bondo til travservice.

-Jeg kørte Grand Art et hurtigt træningsarbejde i torsdags, og han virkede faktisk ret så fin, så at han tager en præmie, vil jeg ikke udelukke, siger Erik Bondo.

En Grand Art i normal forfatning vil have en topchance i dette løb, og med et forventeligt højt odds i vinder/plads spillet er det måske værd at sende en ”20-er” efter den!

DanToto har spil til hele løbsdagen på Vincennes, der indledes allerede klokken 11.55.