TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Nicklas Korfitsen gentage sejren fra i fjor?

af | Nyheder

I eftermiddag har Nicklas Korfitsen muligheden for at vinde Norsk Hoppekriterium for andet år i træk – og samtidig har han chance for at vinde Norsk Hoppederby.

I aftes på Solvalla – i dag på Bjerke.

Nicklas Korfitsen kommer rundt med Bo Westergaard-trænede heste og efter en lidt skuffende indsats af Hello Stone på Solvalla, er det tid til at rejse sig i eftermiddag på Bjerke.

Her starter Nicklas Korfitsen med såvel Eva’s Yankee (Maharajah) i Norsk Hoppekriterium med en førstepræmie på 750.000 NOK samt med Thai Brooklyn (Broadway Hall) i Norsk Hoppederby med en førstepræmie på 1 mio. NOK.

Begge heste hører til i favoritgruppen.

I fjor vandt Thai Brooklyn med Nicklas Korfitsen Norsk Hoppekriterium, og har nu muligheden for at følge op med sejr i Hoppederby.

Men modsat i fjor, hvor Thai Brooklyn var favorit, så overgås hun på dette felt i eftermiddag af Readyforwine (Ready Cash) med Magnus Teien Gundersen, der har vundet sine fem seneste starter.

Større vinderchance har Nicklas Korfitsen med Eva’s Yankee i Hoppekriterium, hvor den hårdeste konkurrent er LA’s Venus (Lucky Chucky) med Åsbjørn Tengsareid.

DanToto har spil til hele løbsdagen.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her