Tomas Malmqvist-trænede Empire er blandt favoritterne i eftermiddagens 6. løb på Vincennes.
Efter afbud fra Go On Boy kommer der blot seks heste til start i Prix de Nevers på Vincennes i eftermiddag.
Her er danske 2 Empire med Franck Nivard en af favoritterne.
I væddeløbsavisen, Paris-Turf tippet den røde hingst som vinder, mens 5 Foxtrot Sea med Cedric Megissier og 7 Fairplay D’Urzy er tippet som vinder andre steder.
Her ved middagstid er det da også Fairplay d’Urzy med Jean Michel Bazire, der er mest spillet hos PMU, hvor den står til 28:10 i vinderspillet, mens Empire pt står til 54:10.
Mon ikke det ændrer sig, når det nordiske spil kommer ind i den franske pulje?
Empire må ret beset siges at stå med en meget fin vinderchance, og måler man den over Aetos Kronos, der i søndags var nummer tre i Prix de France, så virker Empire som en oplagt vinder i eftermiddag.
Den svenske travekspert og travtræner – Daniel Olsson – der kommenterer de franske løb for ATG Live og Derby25 – har lavet et V4-forslag samt har tips og kommentarer til V4-løbene.
V4-spillet, der starter med 5. løb klokken 15.50, kan spilles hos Derby25 i pulje med ATG.
Se Daniel Olssons tips – klik her
Empire starter i 6. løb med start klokken 16.20.
Dagens 5+-løb, hvor der kan spilles hos DanToto, er som sædvanlig 1. løb klokken 13.50 – her er Jean Michel Bazire favorit med italienske Victor Ferm.
Både DanToto og Derby25 har spil til alle løbene på Vincennes.
