TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Emojis lillesøster vinde igen?

af | 25. apr 2023 | Nyheder

Iloveyoubutcher har som lillesøster til toptraveren Emoji noget at leve op til – i eftermiddag er hun blandt favoritterne i 1. løb på Nykøbing F Trav.

Iloveyoubutcher med Rene Kjær.
Foto Danny Stenbæk

I Shelovesyoubutcher har Emoji (Broad Bahn) og Iloveyoubutcher (Dominion Beach) samme mor.

Iloveyoubutcher, der trænes af Magnus Ladegaard, indledte løbskarrieren med sejr i 1.19.9/2140 m den 2. april, og skal i eftermiddagens 1. løb forsøge at følge sejren op med Rene Kjær i sulkyen.

Konkurrencen er dog hårdere end i debuten, for Iloveyoubutcher møder bl.a. heste som Havana Beach med Søren Johansson, der kommer fra en tredjeplads på Lunden i 1.17.8/2000 m og Highway Flamingo med Nicolai Olsen, der vandt senest på Nykøbing i 1.17.1a/1640 m.

Der er syv løb på programmet – til de første fire spiller Norge med, og så ved man, at puljerne bliver pæne!

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her

Bet25-programmet kan downloades på dette link – klik her