I aftenens 5+-løb på Vincennes starter Erik Bondo den danskejede Kennedy med Gabriele Gelormini, der kommer fra en suveræn sejr i banerekordtid på Mauquenchy-banen.
Mauquenchy-banen er ikke kendt for at værre speciel hurtig, og derfor må Kennedys præstation som ny banerekordholder med 1.11.0a/2150 meter vurderes højt.
I aftenens 5+-løb er udgangspositionen for Kennedy med Gabriele Gelormini imidlertid en startplads som nummer 10 i anden række bag startvognen, og det gør at bl.a. tipssiden, geny.com vælger at tippe 7 Farah Des Caux (Isigny de Montfort) med David Thomain som vinder – selv om den faktisk aldrig har vundet over den aktuelle distancn 2100 meter auto på Vincennes i syv starter – to tredjepladser er bedste resultat.
Større tiltro har imidlertid væddeløbsavisen, Paris Turf, der tipper Panamera Racing og kompagnis Kennedy som vinder af løbet med en førstepræmie på 29.250 Euro.
Løbet er 3. løb på Vincennes med start klokken 20.15.
Både DanToto og Derby25 har spil til hele løbsdagen, der starter klokken 18.58, men kun DanToto har spil til 5+!