TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Candy overraske igen?

af | Nyheder

Selv om Candy la Marc for lidt mere end 14 dage siden vandt Svenskt Trav Oaks, så er hun ikke favorit til sejren, når hun i aften starter i et udtagelsesløb til Breeders Crown på Axevalla-banen.

Efter et løb i ryg kunne Candy la Marc med Erik Adielsson vinde Svenskt Trav-Oaks på Solvalla den 1. oktober med en førstepræmie på 1.4 millioner SEK.

Candy la Marc med Erik Adielsson vinder Oaks foran Dibaba med Ôrjan Kihlström

Nu sender ejeren, opdrætteren og ejeren Lars Marcussen, Stutteri la Marc atter sin Scarlet Knight-hoppe til start og igen bliver det Erik Adielsson, der sidder i sulkyen.

Oplægget bliver dog anderledes denne gang, idet Candy La Marc nu starter fra anden startrække bag startvognen med programmer 10. Da hun vandt Oaks var det fra spor 5.

Heller ikke Dibaba (Ready Cash) med Ôrjan Kihlström har fået den bedste lodtrækning – Dibaba førte Oaks til 40 meter fra mål, hvor Candy La Marc gik forbi.

Dibaba har trukket spor 9.

Men hverken Dibaba eller Candy la Marc bliver favorit.

Det gør med stor sandsynlighed Vamp Kronos (Ready Cash) med Bjørn Goop, der ikke var med i Oaks, men som dagen forinden vandt UETs 3 års Championat i 1.12.2a/2140 m.

Og det er da ogsÃ¥ – uanset startpladserne til de andre nævnte deltagere – det mest logiske vinderbud.

Det er ikke kun Candy La Marc, der står for aftenens danske islæt.

Beatriz med Nicolaj Andersen

Nicolaj Andersen, der mandag aften vandt med Cassiopeia på Halmstad, tager turen til Axevalla med 4-årige Beatriz (Credit Winner), der i modsætning til Candy la Marc har fået en god startplads som nummer 3.

Det er et ret åbent løb som Beatriz er ude i, og hun kan meget vel blande sig i afgørelsen.

Også i Breeders Crown for 4-årige hingste er er danske islæt. Her starter såvel 4 Niky Flax (Love You) med Peter Untersteiner og 10 Han Herred (Infinitif) med Kenneth Haugstad,

De seks først-placerede går videre til semifinalerne i Breeders Crown på Solvalla den 29. oktober.

Der køres finale den 12. november på Eskilstuna.

Baneprogrammet til løbene pÃ¥ Axevalla, hvor ogsÃ¥ Jens Laursen er til start, kan downloades pÃ¥ dette link – klik her