TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Bvlgari Peak vinde i sit comeback?

af | Nyheder

Det er to år siden Bvlgari Peak sidst har startet, og hesten har været gennem et langt skadeforløb. Kan den virkelig vinde Liga 1-løbet på Racing Arena Aalborg i eftermiddag?

Bliver du overrasket hvis den vinder? 

Det spørgsmål stiller Niels Jørgensen om Bvlgari Peaks muligheder til Steen Juul på Fast Track Racings hjemmeside i forbindelse med hestens comeback i 6. løb i Aalborg i eftermiddag.

Og Juul svarer:

Både og. Jeg bliver ikke totalt chokeret. Hesten har så stor grundkapacitet at jeg ikke besvimer, hvis den skulle gøre det, men jeg vil blive lidt overrasket, hvis den kan gå ud at vinde direkte.

Det er da heller ikke novicer Bvlgari Peak skal ud og møde på distancen 2640 m auto.

F.eks. kan den 11-årige Rapide du Pommeau med Flemming Jensen vise sig at have fordel af distancen, og den viste fin form senest på en andenplads i Billund.

Obi med Martin Henriksen og Beatriz med Bent Svendsen er andre muligheder, og selv om Jeppe Juel tvivler på Forecast på 2640 m, så skal den vel ikke overses.

Også en anden derbyvinder, Stand and Deliver med Rolf Jørgensen i sulkyen gør comeback i dette løb.

Steen Juul, der kører igen efter en lille måneds pause, har en endnu større vinderchance i 2. løb med den 3-årige hoppe, Waiting Hill Hall, der synes at være i en klasse for sig i løbet.

Både Norge, Sverige og Finland spiller til løbene i Aalborg.