TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kamp om bestyrelsespost

af | Nyheder

Der var i første omgang dødt løb om en plads i bestyrelsen ved Bornholms Travselskabs generalforsamling fredag aften.

Fredagens generalforsamling i Bornholms Travselskab bød bl.a. på kampvalg til besyrelsen.

Næstformand Allan Jensen og Carsten Scheibye var på valg, og begge havde meddelt, at de modtog genvalg.

Op mod 3.000 tilskuerer er der når Bornholms Brand Park har løb i juli og august. Foto Photo Passion

Op mod 3.000 tilskuerer er der når Bornholms Brand Park har løb i juli og august. Foto Photo Passion

Da Allan Jensen skulle vælges blev den hidtidige suppleant Charlotte Petersen foreslået som kandidat, og ved den første afstemning fik hver 16 stemmer, mens en var ugyldig.

Dirigenten Mogens Rottvitt bestemte derfor, at der skulle foretages en ny afstemning for de 32 stemmeberettigede.

Igen blev det et tæt opløb med 17 stemmer til Charlotte Petersen og 15 til Allan Jensen.

Ved travselskabets generalforsamling er det kutyme at tage valget en kandidat ad gangen, og da Carsten Scheibye skulle vælges blev Allan Jensen så foreslået som modkandidat.

Her var der dog ingen tvivl. Carsten Scheibye fik 25 ud af 32 mulige.

Ny suppleant til bestyrelsen blev Henrik Ipsen, der herved nedsætter aldersgennemsnittet i bestyrelsen betragteligt.

Bestyrelsessuppleanten er med til alle bestyrelsesmøder.

Både formand Thorkild Jensens beretning og kasserer Jan Dahls regnskabsaflæggelse gav kun anledning til få bemærkninger.

Regnskabet udviste et overskud før afskrivninger på 91.804 kroner.

Et tilskud fra Region Bornholm på 400.000 kroner luner gevaldigt, men også sponsorindtægter på 504.135 kroner og skiltereklame på 156.008 kroner er med til at få regnskabet til at hænge sammen.

Bornholm Travselskab har også en god entre-indtægt på 409.486 kroner – der var til sæsonens væddeløb samt ekstraarrangementer som Bilens Dag og Fællesang i Hareløkkerne næsten 33.000 betalende tilskuere.

Kenn-Erik Bech er medforfatter