TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kamikaze-kørsel

af | Nyheder

Den franske træner Franck Anne satte alt på et bræt og mere til med hoppen Elite du Ruel i tirsdagens Prix Emile Beziere og kørte ren kamikaze-kørsel – og det gik selvfølgelig ikke.

Elite du Ruel er ved 1000 m mærket – feltet er langt efter screendump

Jeg mindes ikke at have set en hest i et løb på Vincennes, der var så langt foran feltet, som Elite du Ruel med Franck Anne var undervejs i Prix Emile Beziere.

Efter cirka 1500 meters kørsel travede Elite du Ruel alene foran feltet og på videoen, har jeg målt, at der var en tidsforskel på cirka 7 sekunder!!!

Det er over 100 meter!!

Undervejs var mellemtiderne 1.10.9(efter 1350 m) og 1.11.0(1850 m), men op ad bakken begyndte hoppen at slække på tempoet og gik ned i 1.20-fart.

Men hun var fortsat førende in på opløbet.

I feltet sad danske Aron the Baron med Yoann Lebourgeois godt til i andet par udvendigt, og Aron var også med ude i banen i opløbet.

Foran blev Elite du Ruel fanget af Epic Julry (Nice Love) med J. P Gauvin, der sejrede i 1.14.0 foran Portland med Bjørn Goop i 1.14.1.

Derefter fulgte en træt Elite du Ruel i 1.14.1 – Aron the Baron var 13/100 fra at blive nummer fire, men sluttede på en sjetteplads i 1.14.2. Det gav 1.600 Euro i præmie.

Se løbet på dette link – klik her