TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kærkommen dansk V75-sejr

af | 23. feb 2025 | Nyheder

Lørdagens V75-løb på Bergsåker blev indledt med en overlegen sejr til Troels Andersen med sin egen Kinky Boots.

Kinky Boots og Troels Andersen

Det er stort for en mindre træner som Troels Andersen at vinde V75-løb, og når samtidig en sådan sejr kommer et par uger efter at have mistet ikke færre end seks heste i træning, så gør det ekstra godt.

Blot otte heste står der på Troels Andersens træningsliste – en af dem ejer han selv, nemlig den 9-årige Kinky Boots, og det var denne Brad de Veluwe-søn som han kørte til en suveræn sejr i V75-1 på Bergsåker.

Parret sad tidligt i spids og dirigerede løbet – ja, ingen var i stand til at true Kinky Boots og Troels Andersen, der sejrede i 1.14.0a/2140 m – otte længder foran One Cristal.

Der var150.000 SEK i førstepræmie.

Vinderodds var 6.76 og i V75-spillet var Kinky Boots afkrydset på 14,21%.

Lørdagens V75-spil gav 127.656 kroner  – der var ingen danske vindere i denne spilleform, men i V4-spillet ramte en Bet25-spiller kombinationen 90 gange og vandt dermed 23.670 kroner.