TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jydske hesteejere importerer ifolet følhoppe samt føl fra USA

af | 15. okt 2025 | Nyheder

Jesper Torp og Helle Tholstrup, Stald Suset fra Skanderborg har netop fået den 7-årige hoppe, Dusty Eighteen hjem  fra USA – hun er i fol ved Chapter Seven og har hingstføl efter Tactical Landing.

Dusty Eighteen og føller Onetimeonly TT, Foto privat

Der findes kun to danskregistrerede afkom efter Chapter Seven – i 2026 kan der kommer en nummer tre!

Parret Jesper Torp og Helle Tholstrup, Stald Suset fra Skanderborg investerede i november måned i fjor i hoppen Dusty Eighteen – dengang i fol ved Tactical Landing – og fik den opstaldet på Blue Chip Farm i New York.

Her står Chapter Seven opstaldet til avlstjeneste – Chapter Seven er USA’s førende avlshingst i disse år, og særdeles populær, men det lykkedes det danske par at få bedækket deres nye hoppe med Chapter Seven efter hun havde født hingstføl efter Tactical Landing.

Dusty Eighteen er efter Father Patrick – Fancy Colors v. Donato Hanover og er ustartet.

Hun fik sin første føl i 2022, hoppen Dusty D Lite (Walner), der solgtes på auktion for 85.000 dollars. Den har startet, vundet et enkelt løb sat rekord 1.11.0 og har tjent 15.100 dollars.

I 2023 fik Dusty Eighteen hingsten Dusty Roads (Bar Hopping), der solgtes for 10.000 dollars – den har i år som 2-åring vundet løb, har placeret løbet 1.11.7 og har tjent 13.740 dollars.

Dusty Eightens åring, Carrying U Hame efter Captain Corey, som Rene Sejthen købte i Lexington. Foto privat

På Lexington-auktionen i forrige uge havde Dusty Eighteen sit tredje afkom på auktion. Det var hingsten Carrying U Home (Captain Corey), som solgtes for 40.000 dollars for træner Rene Sejthen, der købte den til en ejergruppe, hvori danske Lars Berg indgår.

Moderen til Dusty Eighteen, Fancy Colors kostede som åring 130.000 dollars – hun kommer ud af en af USA’s stærkeste moderlinjer – hendes oldemor er Winky’s Gill mor til bl.a. avlshingsten Supergill.

Fancy Colors blev i øvrigt solgt til Rusland i 2022.

Stald Suset har gennem flere år opdrættet heste med Kennel-navnet, TT.

Mets navnkundig er 6-årige Houston TT (Maharajah)m, der har vundet 8 sejre i 28 starter, sat rekord 1.14.0am og har tjent 130.700 kr.

Hingstføllet efter Tactical Landing – Dusty Eighteen er døbt Onetimeonly TT.

Og apropos danske afkom efter Chapter Seven, så er to der hidtil findes hoppen Chanel (mor Swept to Victory), – opdrættet af Panamera Racing samt åringen Ni Dieu Ni Maitre (mor Beautiful Colibri) – opdrættet i Frankrig af Phillippe Allaire.