TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jydsk Væddeløbsbane først med ny hjemmeside

af | Nyheder

Samtlige danske travbaner får i løbet af de kommende uger ny hjemmeside.

Først ude er Jydsk Væddeløbsbane hvis nye hjemmeside gik i luften denne fredag.

Modsat de gamle hjemmesider, der fortalte mere om sporten og kunne indeholde meget nyhedsstof, så er travbanernes nye hjemmesider mere målrettet publikum, og fortæller om de oplevelser man kan få ved et besøg på en væddeløbsbane.

-Vi regner med at de næste nye bane-hjemmesider går i luften i den kommende uge, fortæller Claus Bossow, Dansk Hestevæddeløb.

Også Dansk Hestevæddeløb skal have en ny hjemmeside, men her er en lidt længere tidshorisont.

Jydsk Væddeløbsbane har ikke blot fået en ny hjemmeside, men har også ansat en ny salgs- og eventmedarbejder.

Det er 46-årige Anders Andersen, der har erfaring med sport og events fra Bakken Bears, hvor han i næsten fem år var sponsorchef.

Her har han lavet rigtig mange forskellige former for events – bl.a. store arrangementer i Jyske Bank Boxen, Arenaen i Aarhus samt hundredvis af Bakken Bears-hjemmekampe i Vejlby Risskov Hallen. Udover det var Anders Andersen også netværksfacilitator i erhvervsnetværket BearsPLUS.