TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jydsk Væddeløbsbane aflyser – igen!

af | 5. dec 2023 | Nyheder

Igen må Jydsk Væddeløbsbane aflyse en planlagte løbsdag, der skulle have været afviklet fra klokken 17.00 i eftermiddag.

I søndags var det især transportvanskeligheder på grund af snefaldet, der satte en stopper for løbsdagen.

I dag er det baneforholdene på Jydsk Væddeløbsbane, der umuliggør at gennemføre løbsdagen forsvarligt.

Dansk Hestevæddeløb skriver således om aflysningen:

Grundet omslag i vejret er banelegemet på Jydsk Væddeløbsbane så blødt og mudret, at det ikke er forsvarligt at gennemføre dagens planlagte program

Der blev kørt salt på banen op til søndagens løb, mens der blev kørt sne af banen i går, og i morges blev der meldt om en ganske god bane.

Men nu løber der vand fra al tøsneen omkring selve banen, og derfor vil det ikke være forsvarligt at gennemføre løbene – og denne gang i et hestevelfærdsperspektiv.