TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

JVB til Vilhelmsborg?

af | Nyheder

Skal Jydsk Væddeløbsbane flyttes til Vilhelmsborg – og eventuelt inden lejekontrakten med Aarhus Kommune udløber i 2029?

Svaret er “JA” hvis man spørger Aarhus Kommunes miljø-rådmand Bünyamin Simsek (V), der sammen med to byrådskollegaer står i spidsen for den såkaldte stadionanalyses politiske styregruppe.

Jydsk Væddeløbsbane

Stadionanalysen – der er udarbejdet af konsulentvirksomheden PricewaterhouseCooper (PwC) – er et bud på, hvordan man finansierer opførelsen af et nyt fodboldstadion i Aarhus og den færdige rapport blev i dag præsenteret på et pressemøde på Aarhus Rådhus.

Det nye stadion med plads til 15.000 tilskuere skal finansieres ved at sælge grunde til opførelse af boliger på det areal, der i dag huser Jydsk Væddeløbsbane.

Den eneste “forhindring” er, at Jydsk Væddeløbsbane har en uopsigelig lejekontrakt, der udløber i slutningen af 2029, men politikerne vil nu prøve at overtale JVB til at flytte noget før.

Det bliver imidlertid ikke let, da væddeløbsbanes ledelse med direktør Flemming Sunn og bestyrelsesformand Paul Bjerring i spidsen er godt tilfreds med den nuværende beliggenhed.

-Udgangspunktet er, at vi er glad for den placering, vi har. Den er bynær, og vi føler, at vi bidrager til området. Men vi ønsker selvfølgelig helt overordnet at indgå i en konstruktiv dialog for at finde den bedst mulige løsning for Aarhus og for Østjylland, siger Flemming Sunn til Jyllands-Posten, der i lighed med Aarhus Stiftstidende var blandt deltagerne på pressemødet.

Travservice.dk følger i morgen op på sagen.