TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Juuls derby-statistik holdt

af | Nyheder

1987, 1997, 2007 og 2017! Det lå næsten i statistikken, at Steen Juul, skulle vinde Dansk Trav Derby 2017 efter at have vundet de tre foregående Derbys, hvor årstallet sluttede på 7. Steen Juuls 8. derbysejr kom let i hus med favoritten Bvlgari Peak.

Bvlgari Peak med Steen Juul vinder DanToto Dansk Trav Derby 2017. Foto KM Foto

Var det et spændende Derby 2017?

Vel egentlig ikke, selv om der blev lagt forrygende fra land, idet Balotelli med Thomas Uhrberg og Bali med Ken Ecce tog en forrygende dyst om føringen. De første 500 meter efter 1.08.6.

På det tidspunkt havde Bali vundet duellen og sad i spids.

Bvlgari Peak med Steen Juul, der var løbets favorit var godt med fra start, men uden at være med i den hidsige duel. Da tempoet blev taget ud af løbet efter 600 meter sendte Juul Bvlgari Peak frem, og op forbi publikum gik parret forbi Bali.

Det var ikke noget, der faldt i publikums smag, for der blev piftet højlydt.

Man mente, at Ken Ecce skulle have svaret Juul.

I spids styrede Steen Juul med sikker hånd resten af DanToto Dansk Trav Derby 2017, og selv om Bali forsøgte angreb i opløbet, blev den aldrig en trussel og Bvlgari Peak sejrede sikkert 1.14.1a/3000 m foran Bali i 1.14.4, mens Bad Moon Rising med Birger Jørgensen, der havnede i dødens, men alligevel holdt flot hjem til tredjepladsen i 1.14.7. På fjerdepladsen fulgte Balotelli i 1.14.8, mens Babymoney med Thomas Fischer blev nummer seks i 1.14.8 og den sidste præmie tog Bastian T med Jeppe Juel i 1.14.8.

Der var 560.000 kroner i førstepræmie til Stald Jokeren.