TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Juul-sejr på Vaggeryd

af | Nyheder

Steen Juul vandt med Falm og sluttede på en femte plads med Carna Sensei på Vaggeryd tirsdag middag.

Falm (From Above) der ejes af Caripo Ejendomsselskab, var en meget sikker vinder af 6. løb på Vaggeryd.

Efter en rolig start kørte Steen Juul fremad på første langside om kom til spids med 500 meter tilbage.

Og her blev parret let løbet ud til sejr i 1.16.0a/2140 m – præmie 20.000 SEK.

Med Carna Sensei forsøgte Steen Juul i 4. løb at udfordre førende Kung Edward med Kim Eriksson, men denne havde ikke til sinds at opgive førerpositionen.

De første 500 meter efter 1.09.8 og kilometeren efter 1.13.2!

Det skulle koste for dem begge, men Carna Sensei holdt nu godt ved ude i andet spor.

Opløbssvinget rundt fik Wild Love (Love You) med Kevin Oscarsson overtaget efter at have lidt midt i feltet undervejs.

Wild Love kunne gå til sejr fulgt af Zoko Lane med Johan Svensson, begge i 1.13.2a/2140 m.

Kung Edward var fjerde  i 1.13.6 og Carna Sensei femte i 1.13.7. Carna Sensei fik 5.000 SEK i præmie.