TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Juul-sejr på Åby

af | Nyheder

Morten Juul var en tur på Åby onsdag og det udmøntede sig i en enkelt sejr, da Aros Line (Great Challenger) vandt et lærlings- og ungdomsløb for Fredrik Berg.

Som næstfavorit i løbet fra bagspor blev det til en rolig start og havnede som en af de sidste i løbet.

Det blev siden til 3. par udvendig ind på første langside og sådan blev 500 meter åbnet på 13,5 med Silpinge Igor i front.

Ind på bageste langside gik Aros Line afsted i sporene og havde clearet til spids med 500 meter igen og tog klar føring.

Han var siden i en helt egen division og vandt helt overlegent på 13,6/1640 auto, mens andenhesten Squid fik noteret 14,8.

40.000 SEK fik Aros Line for sejren og han nærmer sig en kvart million SEK totalt.

Se løbet her: Aros Line – Åby

Inden da havde Jan Hansen – lærling hos sin sambo Helena Egertoft i Halmstad – vundet med Egertoft-trænede Livi Love.

Fra indersporet bag bilen blev det til vinderhullet bag lynstartende Olivia Cheri og siden 3. indvendig, da favoritten Ridgehead Laurette overtog ind på første langside.

Her sad hun stadig ind i opløbet, men så gik Jan Hansen på dobbelt-open stretch og hun afsluttede til knap sejr før Olivia Cheri på 15,4/2140 auto og fik 30.000 SEK for det.

Se løbet her: Livi Love – Åby