TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Juul på vej mod landchampionatet

af | Nyheder

Steen Juul synes at være på vej mod et landschampionat, som han tidligere har vundet 7 gange.

I de sidste 17 år har Birger Jørgensen været Danmarks oftest sejrende travtræner, men i år kan det se ud til at Steen Juul – for første gang siden 1999 – kommer tilbage på tronen.

Steen Juul jubler efter Derbysejren foran publikum, Foto KM Foto

Pr. i dag har Steen Juul vundet 107 sejre på danske baner, mens Birger Jørgensen på andenpladsen har 89 sejre. Derefter følger Jeppe Juel med 77 og Rene Kjær med 79 sejre.

Steen Juul vandt sit første landschampionat i 1980, og der vil i givet fald være et spænd på 37 år, hvis han holder sig i spidsen året ud.

Det er mere end legendariske N. J. Koster præsterede – han vandt første gang i 1916 og sidste gang i 1950 – altså 34 år.

Koster vandt i alt landschampionatet 24 gange – det har Birger Jørgensen let overgået med 30 trænerchampionater – og så har han et enkelt jockeychampionat.