TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Juul på nyt sejrstogt

af | Nyheder

Steen Juul er på plads i Smilets By, når der i eftermiddag bydes på nordiske puljer på Jydsk Væddeløbsbane.

Steen Juul ved en af sine mange sejre – Foto Kim Gudmand

Han har selv gode chancer med i transporten og derudover kører han lidt for andre så øjeblikkets succeskusk ser ud til at kunne holde sejrstakten.

Han lader i begynderløbet 3-åringen Champions Peak (Scarlet Knight – Peak Performance) debutere efter et prøveløb med galopindslag og mon ikke en hest med en sådan afstamning er klar til at plette første gang?

Børge klar igen

Juul bringer også årgangshåbet Børge (Pine Chip) med til Århus. Han sæsondebuterede i Halmstad, men selv om han fik et lidt hårdt løb var han uden tryk og endte som en af de sidste over mål.

Det ligger nu næsten en måned tilbage og vær vis på, at Juul kommer med en Børge væsentlig mere hvæsset nu selv om topformen vel endnu ikke har indfundet sig.

Vivo Torkdahl (Great Challenger) er sidste egentrænede hest Juul har med og han går ud i V5-5/V4-3 som en af de der kan vinde løbet.

Han plejer at gøre det godt i Århus, men møder gode heste som først og fremmest Summer Day (Trophy Catch), der dog ikke vinder så meget mere, men også Get on Up (Zoogin), der snart fortjener en sejr for Mønster.

Ny til Captain Morgan?

Efter et prøveløb på 1.16,3/2040 volte i Skive var der store forventninger til Captain Morgan (SJ’s Caviar), da han debuterede på musketerdagen på samme bane.

Han vandt da også ganske overlegent og havde slet ikke brug for at spille sit store repertoire ud, hvilket han måske heller ikke får denne gang i et løb med bare fem heste til start.

Det er samtidig V5-1 og han kan være bedste bud på en ugarderet.

De 9 trav- og to galopløb starter kl. 15.45 og sidste løb forventes kørt kl. ca. 18.55.

Baneprogrammet kan downloades her: Baneprogram