TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jumble Ås nummer tre

af | Nyheder

Jumble Ås med Bjørn Gooop kunne ikke indfri favoritværdigheden i dagens Quintet-løb på Vincennes, men sluttede på en tredjeplads. Løbet vandtes af en anden svenskfødt hest, Bell med Dominik Locqueneux.

Jumble Ås, der var spillet ned til odds 2,80, faldt med æren i behold, for det bestemt ikke noget let løb den Flemming Jensen-trænede hest fik serveret.

Jumble Ås så stort kun inderbanen fra tredje spor efter en meget langsom indledning.

Rundt i opløbssvinget fik Jumble Ås overtaget ude i banen  og var i føring ind på lige bane.

Det så ud til at den svenske mester skulle gå mod sejr, men 100 meter fra mål gik hun i stå samtidig med at der kom angreb bagfra.

Jumble Ås holder tredjepladsen i dagens Quintet-løb.

Jumble Ås holder tredjepladsen i dagens Quintet-løb.

Bell (Jag de Bellouet) med Dominik Locqueneux sluttede bedst af, og sejrede  i 1.14.2/2700 m foran Tina du Pont med Th. Viet i 1.14.3 , mens Jumble Ås akkurat klarede at holde tredjepladsen foran en skov af heste i 1.14.4

Bell stod til 8 gange pengene, mens Tina du Pont var en outsider til 42 gange.

Tredjepladsen til Jumble Ås var 8.120 Euro værd – eller cirka 60.000 kroner.

Jumble Ås er anmeldt til den 27 december på Vincennes, hvor det også er et hoppeløb over 2700 meter.