TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Juel og Jensen på Derby-jagt

af | Nyheder

Såvel Jeppe Juel som Flemming Jensen forsøger i aften at kvalificere heste til start i Norsk Trav Derby. Jeppe Juel lægger også billet ind på Hoppe Derbyet sammen med Jan Dahlgaard.

Det har været en travl uge på Bjerke-banen i Norge, hvor man både mandag og tirsdag har afviklet kvalifikationsløb til Kriterie-løbene for såvel varm-som koldblodstravere.

I aften gælder det kvalifikationsløbene til såvel Norsk Trav Derby som Norsk Hoppe Derby, og danske trænere forsøge at få heste med i begge Derby-løb.

Shotproof med Flemming Jensen -Foto Kim Gudmand

Størst chance for komme til start i Norsk Trav Derby har Flemming Jensen med Shotproof, der i 6. løb rangeres efter Cokstile med Lars Anvar Kolle i chancevurderingen.

Derimod ser det sværere ud for Boss med Jeppe Juel i 9. løb, hvor rangeres på en sjetteplads.

Der er fire kvalifikationsløb og de tre bedste fra hvert løb går til finalen.

Den store forhåndsfavorit er verdensrekordholderen Ferrari B R med Per Oleg Midtfjeld, der har vundet 7 ud af 8 starter i denne sæson og med en suveræn sejr i 1.09.8a/2100 m satte verdensrekord, alle kategorier!

Til Hoppe Derby har Jeppe Juel gode muligheder for at kvalificere Kim Pedersen-trænede Boulevard, selv om startpladsen udvendigt på vingen ikke er optimal. 8 Boulevard rangeres som nummer to efter favoritten Madelen L T C med Eirik Høitomt, der har trukket spor 7.

Her er Jan Dahlgaard til start med 10 SKS Sagitta, som ikke har vist det store i år, men som skulle være bedre end de seneste resultater.

Der afvikles også fire kvalifikationsløb til Hoppe Derbyet – de tre bedste fra hvert løb går videre til finalen.

Baneprogrammet til Bjerke kan downloades på dette link – klik her

DanToto har spil til alle løbene på Bjerke i aften.