Frank Mikkelsen kunne på sin 25 års jubilæumsdag komme på æresrunde efter at have vundet løb på hjemmebanen på Bornholm.
Skulle Frank Mikkelsen vinde løb på sin 25 års jubilæumsdag tirsdag aften på Bornholms Brand Park, så skulle det nok være med Reduc i 3. løb.
Det var var vist den generelle opfattelse.
Men Reduc og Frank Mikkelsen måtte se sig slået til en anderplads, spillet til 21:10.
Så var der selvfølgelig 14-årige Wild Jessie – spillet til 83:10 – men i et tæt opløb havde Frank Mikkelsen heller ikke her marginalerne på sin side og sluttede på en fjerdeplads.
At han så skulle vinde med sin tredje køretur, Bornholm Nu (Torvald Palema), der stod til næsten 20 gange pengene, kom bag på de fleste.
Tilmed sad Bornholm Nu længe udvendigt på førende Call Annbirchador med Kenn Christoffersen, men den var alligevel stærk nok til at gå frem i opløbet, og den kunne også holde Aura med John Gommans, der sluttede stærkt af efter et løb i vinderhullet, bag sig.
Bornholm Nu sejrede i 1.24.2/1840 m til odds 19,58.
Ellers blev det store samtaleemne på Bornholm om vinderen af 1. løb, Born Solo med Kim Mortensen skulle have været diskvalificeret.
Born Solo, der var i spids fra start til mål galoperede ganske kort tre gange, men fik altså lov til at beholde sejren.