TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jubilæums dagen – en god oplevelse!

af | 11. apr 2016 | Nyheder

Fra Bent Rejkjær har vi modtaget følgende indlæg til Talerstolen efter Charlottenlund Travbanes 125 års Jubilæumsdag.talerstolen

Det blev den helt store oplevelse at være på plads i Lunden til 125 års Jubilæet

Da jeg ankom til staldterrænet kunne man allerede her mærke, at der var noget helt specielt i gære denne dag. Masser af folk og en summen, som kunne minde om en derbydag.

Efter besøget på staldterrænet gik turen over mod tilskuerpladserne og her på Traverbanevej  kunne jeg fornemme, det ville blive en stor dag. Folk stod i lange køer for at komme ind ved tårnene.

Parkeringspladserne var alle optaget.

Min fornemmelse holdt stik, da jeg kom indenfor var der en fantastisk stemning og fest med tilskuere over det hele.

Mange nye mennesker på plads –  man kunne fornemme de var til trav for første gang.masserafmenneskerilunden

Ved vores bord var vi guider for folk, som ville have en staldfidus eller mere vigtigt, hvordan man skulle spille.

Vi foreslog det mere sikre Plads-spil.

De nye folk var lykkelige, når de for tier kunne hæve det dobbelte.

De nye spillere blev lidt mere dristige og spurgte ind til trio m.m.

Jeg mødte en familie, som havde deres søn med. Sønnen spurgte mig om en god pladschance.

Jeg så i programmet og var ikke i tvivl om det skulle være hesten Rival Lund med   Nicolaj Andersen.

Sønnen spurgte om jeg var 100 % sikker Ja sagde jeg og hvis den ikke var i plads kunne han hente sin indsats 10 kr. hos mig.

Efter løbet kom denne unge mand smilende hen til mig og jeg måtte af med en tier.

Rival Lund havde desværre fejl på.

Stor ros til Charlottenlund travbane for et fantastisk arrangement.

Det er berettiget at kalde sig Danmarks National Arena.

Næste gang kunne det være godt med nogle mobile toto-guider på lægterne, som kunne hjælpe de mange nye mennesker med spillet.

Med venlig hilsen

Bent Rejkjær