TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jubel-dag for John Ø. i Sverige

af | Nyheder

Danske John Ø- Jensen, der er træner på Åmål-banen i Sverige, havde en jubeldag lørdag, hvor han fik tre løb til stalden – selv sad han bag to af vinderne – og den ene var en danskejet koldblodstraver!

Den danskeejede koldblodstraver, Björnemyr Dennis var en af John Ø-. Jensens tre vindere. Foto Kurt Einevåg

John Ø. Jensen stald er primært baseret på optræning af ungheste, og han  har kun ganske få startheste.

I fjor havde John Ø. Jensen 56 startere, der vandt en enkelt sejr, men allerede nu har han klart overgået dette resultat, for efter lørdagens løb har Stald John Ø. Jensen tre sejre i år i 28 starter,

To af sejrene signerede den 53-årige træner selv ved at vinde med sin egen Bombibill SIR, som han netop har lejet og startede for første gang og siden bragte John Ø. Jensen den danskejede, norskfødte koldblodstraver, Björnemyr Dennis til overlegen sejr. Det var første gang John Ø. Jensen startede den, og det var hestens første sejr siden 2017.

Dagens tredje sejr sørgede B-træneren Roger Anderberg for med O M Entertainyou, der ejes af John Ø’s svigerfader.

John Ø. Jensen vinder Bombibill SIR Dennis.
Foto Kurt Einevåg

Men tilbage til den danskejede koldblodstraver.

-Den ejes af en mand fra Sydfyn, der har haft heste i mange år. Han er kommet meget i Norge, og købte Björnemyr Dennis som unghest, og har haft den i træning hos opdrætteren, der har startet den uden succes, fortæller John Ø. Jensen.

-Ejeren tog hesten til Danmark og sendte den i træning hos John Køhler på Fyens Væddeløbsbane. John ringede til mig for et stykke tid om jeg kunne træne koldblodsheste.

-Det mente jeg nok at jeg kunne, og da han fortalte at han havde kørt 1.29 distancen og speedet 1.23 de sidste 500 med Björnemyr Dennis, sagde jeg – Skynd dig kom med den!

-Det var første gang jeg startede den i går, og vi vandt meget let, siger John Ø. Jensen, der har 17 heste på sin træningsliste.