TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Joviality S klar til Yonkers Trot-finale

af | Nyheder

Svenske Joviality S vandt i nat en sikker sejr i et kvalifikationsløb til Yonkers Trot og har nu muligheden for at blive den første hoppevinder af det klassiske løb siden 1996.

Joviality S (Chapter Seven), der trænes af Marcus Melander og køres af Brian Sears, sad i spids fra start til mål og sejrede sikkert i 1.10.8a/1609 m foran Pour Me Double (Bar Hopping), der trænes af Lucas Wallin og køres af Dexter Dunn i 1.11.0.

Med til finale kom også Slay (Chapter Seven) Tony Alagna/Tim Tetrick) i 1.11.3 og Brave By Design (Walner) Jennifer Bongiorno/Joe Bongiorno i 1.11.5.

Det var også en svensktrænet hest, der vandt den anden kvalifikation – nemlig Justice (Chapter Seven) med Åke Svanstedt, der også sad i spids fra start til mål – vindertiden 1.11.0.

Nummer to Double Deceiver (Cantab Hall) – Carter Pinske/David Miller I 1.11.1, mens de to sidste finalepladser gik til Robertsin (Muscle Hill) – Nik Drennan/George Brennan og Saverio Hanover (Walner) Ron Covine Jr/Dexter Dunn – begge i 1.11.7.

Finalen i Yonkers Trot køres næste fredag.

Ikke siden 1996, hvor Continentalvictory sejrede, har en hoppe vundet Yonkers Trot.

Nu haer Jovialty S., der ejes af Courant Inc, og er opdrættet af AM Bloodstock muligheden.