TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jos Verbeeck udelukket

af | Nyheder

Den belgiske topkusk Jos. Verbeeck må fra den 15. november ikke længere køre travløb i Frankrig på grund af en stor skattesag.

Jos Verbeeck - udelukket på grund af skattesag,.

Jos Verbeeck Рudelukket p̴ grund af skattesag,.

På begæring af det franske indenrigsministerium har det franske centralforbund udelukket Jos Verbeeck fra løbsdeltagelse fra den 15. november.

Verbeeck har en sag kørende med det franske skattevæsen, der mener, at han er skattepligtig af de indtægter Verbeeck har ved at køre travløb i Frankrig.

Selv siger Jos. Verbeeck, at han er belgisk statsborger og betaler sin skat, i det land, hvor han bor.

Jos. Verbeeck har i omkring 25 år fortrinsvis kørt travløb i Frankrig, og han har tidligere haft en fransk skattesag, der blev løst i 2008.

Verbeeck er blandt Frankrigs førende kuske og har vundet Prix d’Amerique ikke færre end fire gange.

I år har Jos. Verbeeck ifølge det franske centralforbunds statistikker startet 486 gange, har vundet 54 sejre og indkørt 2.036.720 Euro.

For nogle Ã¥r siden meddelte, Jos. Verbeeck at han ville trække sig tilbage, men hans gode ven, træneren Philippe Allaire fik han overtalt at fortsætte – bl.a. med lovning pÃ¥ at Verbeeck ville kunne fÃ¥ mange køreture med de Ready Cash-afkom, Allaire forventede at have i sin træning.

I år har Jos. Verbeeck således vundet Criterium des 4 Ans med Ready Cash-sønnen Bird Parker, som Allaire træner.

At Jos. Verbeeck nu er udelukket for at køre i Frankrig stiller selvsagt Philippe Allaire i en ny situation, men foreløbig bliver det den kendte monterytter Yoann Lebourgeois samt Pierre Vercruysse, der bliver Allaires førstevalg som kuske.

Jos. Verbeeck har nu hyret to advokater til at føre sin sag mod det franske skattevæsen, og han håber på at appellen kan få opsættende virkning, således han kan fortsætte med at køre i Vintermeetinget på Vincennes.