TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jondahl køber Kadabra-hoppe på Travera-auktion

af | Nyheder

På søndagens svenske internetauktion på Travera har Bo Jondahl købt den 10-årige følhoppe, Bloomsbury.

Bloomsbury, der var en af de heste, som storhesteejeren Courant søndag aften har sat på auktion på internetsiten, Travera.nu, sikrede Bo Jondahl sig for 44.000 SEK.

Bloomsbury, der ikke er i fol er efter Kadabra – Starlet Rayne v. American Winner og dermed ud af en meget stærk moderlinje, der har givet bl.a. My Starlet 1.12.6 – 340.258 dollars, My Dolly 1.11.4 – 576.069 dollars, Sir Perseverance 1.10.3 – 726.918 dollars, Classic Grand Cru 1.09.6 – 6.7 mi8o. kr. m.fl.

Bloomsbury, der er ustartet, har sit første afkom i den 3-årige Isabelline AM (Father Patrick), der netop har indledt løbskarrieren og været nummer to i sin anden start, Den har sat rekord 1.17.4/2140 m -og tjent 15.500 SEK.

2-årige Joelynn Turner (Nuncio) er i træning hos Marcus Melander i USA og trænet efter 1.14 og forventes snart til start.

I 2020 fik Bloomsbury Keppel Street (Father Patrick).

Bo Jondahl har allerede planlagt hvem der skal være Bloomsburys næste partner – det bliver Tactical Landing i 2021.