TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jonas slog til Jägersro

af | Nyheder

Lunden-træneren Rene Jonassen fik hul på bylden ved Lunch-travet på Jägersro tirsdag og vandt en sikker sejr med Diadem.

Diadem med Rene Jonassen vinder sikkert.

Efter et løb midt i feltet og en afslutning rundt i opløbssvinget i tredje spor, var Diadem (Orlando Vici) med Rene Jonassen stærkest i opløbet, og sejrede sikkert i 1.15.8a/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Diadem, der ejes og er opdrættet af Junge Trav, tog sin fjerde sejr i karrieren.

For Rene Jonassen var det hans første sejr i 2020, og den kom i femte start!

Endnu en dansk kusk kom på vinderpladsen i et af de fem løb, der blev afviklet.

Det var Søren Boel, der bragte Cathrine Hellberg-trænede Il Commendante (Muscle Hill) til overlegen sejr i 1.17.3/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Her var Jørgen Lorentzen nummer tre med franske Galaad Smiling i 1.18.3 – præmie 10.000 SEK.